Hvornår skal min bil til service?
Det er forskelligt fra bilmodel til bilmodel, hvornår de skal en tur forbi autoværkstedet og få et serviceeftersyn. Mange nyere biler få en indikation på instrumentet, at det er ved at være tid. For eksempel tæller de ned i kilometer og viser en svensk nøgle ved siden af. Andre biler skal man selv holde øje. Man kan kigge i bilens instruktions- og servicebog eller kontakte sin nærmeste forhandler. Hos MultiCar hjælper vi også gerne med at finde de rette informationer – samt giver et godt tilbud på din kommende serviceeftersyn.
Hvornår skal der skiftes tandrem?
Tandrem er en vigtig del af motoren. Ligeså vigtig som at få udskiftet motorolien i forbindelse med almindelig vedligeholdelse og eftersyn. Såfremt tandremmen bliver så slidt, at den springer, kan det medføre skade i ventiler og stempler. Så vil det hedde udskiftning af motor. Men hvorfor er den så vigtig? Tandremmen sidder på bl.a. knasthjulene og krumtappen, og sørger for at motoren kører i takt hele tiden. Hvis motoren kommer ud af takt, kan det være ødelæggende. Stempler til regulering af indsprøjtning og udstødning bukkes i stykker.
Typisk skal tandremmen udskiftes for hver 120.000 km. Nogle bilmodeller oftere. Er du tvivl om, hvornår den skal udskiftes på netop din bil? Så er det en god idé at søge hjælp. Det skal også nævnes at nogle bilmodeller kører med en taktkæde i stedet. Disse holder til mange flere kilometer, men vigtigt at de får korrekt smørelse.
Hvor ofte skal bremserne udskiftes?
Vi oplever at der er stor forskel på, hvordan bremsedelene slides. Nogle kører meget bykørsel, mens andre pendler mange kilometer hver dag. Dem der kører bykørsel, vil slide bremserne mere da der foretages hyppige opbremsninger. Det er også en god idé, ikke at file på bremsepedalen, både af hensyn til slidtage og hensyn. Det kan være misvisende og forvirrende for bagvedkørende. Det er sliddele, som man ikke kan undgå at udskifte for cirka hver 60.000 km. Her udskifter vi både bremseskiver og klodser parvis. Vi anbefaler ikke at udskifte på alle 4 hjul, såfremt bagbremserne f.eks. stadig har en god belægning (vurderet på om de kan klare til næste serviceeftersyn). Det vil være spild af ressourcer og dine penge. Det koster typisk 1600-1900 kr for udskiftning af for-bremseskiver og klodser på mange bilmodeller. Det er kun vejledende. Kontakt os for at få tilbud til netop din bil.